Plant Slyngplanter i Haven for Let Vedligeholdelse

Alle have-ejere vil gerne kunne prale af, at de har en flot og velholdt have. En have er trods alt kun noget værd, vis den er behagelig at opholde sig i. Når først græsset er vokset op i ankel-højde, halvdelen af blomsterne er visnet, og der er ukrudt overalt, så er det ikke længere så fedt at eje en have. Det er gået fra at være et sted man kan slappe af og nyde stilheden, og til at være en uoverkommelig arbejdsopgave, der kun tilfører mere stress til en hverdag, der i forvejen presser os.

Vi ved selvfølgeligt alle sammen godt, at en del af løsningen på dette problem er, at være proaktive omkring vedligeholdelsen. Jo hurtigere vi fjerner ukrudtet, jo mindre besværligt er det. Jo før vi klipper græsset, jo mindre arbejde ligger der i det. Så vi kan komme rigtigt langt ved blot at have nogle gode rutiner omkring arbejdet i vores have, og så selvfølgeligt have disciplinen til, at holde haven ved lige løbende. Men selv det kan virke uoverskueligt: nogle planter er jo utroligt krævende, og man kan let komme til at bruge en time eller to hver eneste dag ude i haven, hvis man har den slags krævende ting groende.

Løsningen på have-problemstillingen er altså at være endnu mere proaktiv. Du skal ikke bære være proaktiv med vedligeholdelsen: allerede i anlægningen af haven, bør du have tanker på det fremtidige arbejde. Hvis du er omhyggelig med, hvilke planter du har groende i din have, så kan du skære behovet for daglig vedligeholdelse betydeligt ned. Du kan sagtens have en flot have, der kun kræver at du arbejder lidt i den en gang hver anden uge, hvis du har valgt planter der ikke kræver den store vedligeholdelse.

Nogle af de nemmeste planter at arbejde med ? i hvert fald hvis du spørger mig ? er slyngplanter. Mange slyngplanter er ganske hårdføre, og de kan altså stort set passe sig selv. Samtidig er retningen af deres vækst relativt let at kontrollere, og det betyder at du let kan planlægge frem i tiden mens du opsætter haven, frem for hele tiden at skulle justere tingene.

En af mine absolutte yndlings-planter ude i min egen have er den flotte clematis. Den er også et godt eksempel på en plante, som det ikke kræver en masse tid og energi at holde ved lige. Du skal egentligt bare sørge for, at roden på din klematis står i skygge, mens selve planten kan få noget sollys, og så klarer planten stort set resten selv. Det er selvfølgeligt muligt at lægge mere arbejde i dem, for eksempel i form af beskæring, men det er ikke noget du behøver at gøre særligt ofte, og selv hvis du udskyder det et års tid, vil haven stadig være flot at kigge på.